Lemvig Museum   på   Worldwideweb

Klik på billedet herunder for at besøge Lemvig Museum's hjemmeside på nettet.
Og se lidt om de mange forskellige udstillinger der kører, samt en del praktiske oplysninger.
  

Lemvig by og opland.
Vestjylland og omverdenen.
Kvægbondens verden.
Peder Lykke-en hedehusmand.
Livets gang i Lidenlund.
Bierhverv på landet.
Bondestuen.

Besøg os på nettet, Klik her...

Sv. Lundgaard's jernfigurer.
Kunstnerliv.
Thøger Larsen og astronomien.
Maleren Niels Bjerre.
Alexander Newskij's forlis.
Strandinger og redningsvæsen.
Fiskeri.

Oldtidsudstilling.

Mødelokale.

Museumsbutikken.

Åbningstider og adresse.

Museums links.

Praktiske oplysninger.

  Bag den smukke gamle facade gemmer der sig mange små og store rum med hver sin fortælling om livet på Lemvig-egnen. Byens liv set gennem tegneserien "Livets gang i Lidenlund". Digteren Thøger Larsens arbejdsværelse og udstillingen "En digter under stjerner" med stjernehimmel og planeter. Malerne Niels Bjerre, Kr. Bjerre, Jens Søndergaard og andre fra kunstnerkredsen omkring det gamle Bovbjerg Badehotel. Oldtidsudstilling indrettet særligt for børn.
Et godt udgangspunkt for ture ad Planetstien og Skulpturstien.
Der er mulighed for at bestille omvisninger for skoler, foreninger og andre grupper - også uden for åbningstid.

Lemvig Museum's historie.
Kilde : Lemvig Købstads Historie af J. Søndergaard Jacobsen. Udgivet 1969 af Lemvig Museum.

  Den første Tanke om et Museum i Lemvig blev frem sat i et Møde i Lemvig Byraad den 13. Dec. 1917, da Byraadsmedlem, Sagfører Orla Buhl stillede Forslag om, at man skulde begynde et Arbejde for at faa oprettet et Museum i Lemvig.

  Resultatet blev, at der straks blev nedsat et Udvalg til arbejde for Sagen. Det kom foruden af Forslags- stilleren til at bestaa af Red. H. Lilholt og Læge A. N. Andersen. Nogle Aar senere købte Byraadet nogle Museumsting, som var samlet af Willie Søgaard og havde tilhørt ham, men efter hans Død vilde hans Enke gerne afhænde dem, og hun viste tillige Interesse for Sagen ved ogsaa at skænke forskellige Genstande. Disse blev foreløbig opbevaret i forskellige Rum paa Skolen.
  I November 1929 udgik et nyt Initiativ fra Byraadet. Af det oprindelige Udvalg var Orla Buhl flyttet fra Byen, og Læge Andersen afgaaet ved Døden. Nu blev der nedsat et nyt, bestaaende af Inspektør Mygind, Red. Hans Lilholt, Landpost L. Lausten, Guldsmed Chr. Strande og Maler Høft. Dette Udvalg holdt sit første Møde allerede 19. Nov. Her blev Insp. Mygind valgt som Formand. Det var da Meningen, at det nye Museum skulde have Lokaler foreløbig i den Biblioteksbygning, som var projekteret til Opførelse paa hjørnet af Vasen og Skolegade. Man enedes ogsaa paa dette Møde om at opfodre Dyrlæge S. Stigaard til at indtræde i Udvalget, da han med sin store Indsigt og Interesse for dette Arbejde vilde være en værdifuld Kraft til at bringe Sagen i den rette Gænge.
  Dyrlæge Stigaard indvilgede, og i Begyndelsen af det følgende Aar gik Byraadet ind paa at yde 500 Kr. "een Gang for alle" til Inventar i det nye Museumslokale i Biblioteksbygningen, og da man skulde have planlagt dette Lokales mest hensigtsmæssige Indretning, maatte man raadføre sig med Vestjyllands kyndige Mand paa dette Omraade, nemlig H. P. Hansen, Herning. Man fik den Tanke - muligvis efter H. P. Hansens Tilskyndelse - at faa flere, baade i Byen og i Omegnen, interesseret i Museumssagen og faa stiftet en Museumsforening. Der blev indbudt til et stiftende Møde i Lemvig 7. Marts 1931 med H. P. Hansen som Taler. Uheldigvis blev det Snestorm den Dag, saa ingen af de indbudte fra Landet kunde komme frem, og fra Byen var der kun en Snes Mennesker, men da disse havde hørt H. P. Hansens interessante Foredrag om Museumssagen, vedtog man enstemmigt at stifte en Forening.
  Den stiftende Generalforsamling blev holdt 14 Dage senere. Man havde fremskaffet Vedtægterne for Holstebro Museums- forening, og disse kunde med faa Ændringer bruges her og vedtages. Man fastsatte Bestyrelsensmedlemmernes Antal her til 11. Deraf skulde de 7 vælges af Generalforsamlingen ( 3 fra Lemvig By og 4 fra Landdistriktet ), 2 skulde vælges af Lemvig Byraad, og de sidste 2 af den øvrige Bestyrelse. Der var kun mødt 18 til Mødet, og disse indmeldte sig alle i Foreningen. Dyrlæge Stigaard blev den første Formand, og Red. H. Lilholt blev en meget virksom Sekretær. Allerede samme Aar fik man Tilsagn fra Thøger Larsens Enke om, at hun vilde stille sin Mands Bogsamling, ca. 1200 Bind, til Museets Raadighed, desuden hans Kikkerter og andre Ting af Interesse for den Mindestue for Thøger Larsen, som blev indrettet i Central- biblioteket, og hvortil man fra forskellig Side modtog Bidrag.
  Man tog nu fat paa at indsamle de Genstande, som kunde have interesse for et Egnsmuseum. Overalt mødte man velvillig Forstaaelse, men man opdagede ogsaa, at det havde været bedre, om man havde begyndt noget tidligere; thi en Del værdifulde Ting var allerede gaaet til andre Egne, og meget, som kunde være reddet, var allerede gaaet til Grunde. Men, som sagt, der var adskillige værdifulde Ting, der kom frem. Saaledes fik man i 1933 6 Mahognistole, som stammede fra Alexander Newsky, det russiske Admiralskib, der 1868 strandede ved Harboøre, og man fik Løfte om en Sofa af samme Træsort samme Sted fra. Den havde i mange Aar gjort Tjeneste paa Toldkontoret i Lemvig.
  Ogsaa Arbejde " i Marken" tog man fat paa. Saaledes fik man foretaget en Restaurering af en meget anselig Kæmpehøj nær Fabjerg Kirke, og Sogneraadet paatog sig derefter at sørge for at faa Højen fredet. Det var jo før Loven af 1937 om Fredlysning af alle jordfaste Fortidsminder. Ogsaa andre Oldtidshøje kom under Museets Observation, og gamle Mønter og andre Fund tog man sig af. Fra Nationalmuseet fik man 30 Billeder af gamle, nu nedrevne Huse i Lemvig. Man vedtog i Oktober 1933 at købe en Akvarel af Hans Brygge med Motiv fra Lemvig gamle Kirke, som nu var under Ombygning, ligesom man lod fremstille Forstørrelser af Fotografier fra den gamle Kirke.
  Da der var gaaet nogle Aar, viste der sig Mulighed for at erhverve egen Museumsbygning, nemlig det gamle Empirehus "Vesterhus" ved Vesterbjerg, bygget i 1840'erne. Her havde Byens første "Tobaksfabrikatør", Andr. Hansen, sin Virksomhed til sin Død 1865. Ejendommen var 1938 overtaget af Hypotekforeningen, og nu blev den tilbudt Museumsforeningen for 18.000 Kr., og ved Generalforsamlingen 19. Juli 1938 vedtog man Købet. Ejendommen er fredet i Klasse B. Overtagelsen skete 1. November samme Aar, og ved Generalforsamlingen næste Aar kunde det meddeles, at en stor Del af, hvad Museet hidtil havde haft anbragt i Biblioteket, nu var overflytter til "Vesterhus", og i den følgende Tid fortsatte man Arbejdet med Planlæggelsen. Kirkearkitekt S. Fritz udarbejdede Planerne for Tingenes Anbringelse og bestemte Rummenes Farver. Adjunkt, cand. theol. & mag. Knud Andersen anvendte en god Del af sin Sommerferie til at ordne den righoldige Stenaldersamling.
Endelig 3. September 1940 kunde Museet i "Vesterhus" indvies. De indbudte samledes i Museet, hvor Samlingerne blev forklaret af Formanden, Dyrlæge Stigaard, samt af Redaktør Lilholt og Arkitekt Fritz.
  Museet har først en Afdeling gamle Bondemøbler, malede i stærke rene Farver, endvidere en lille Kirkeafdeling, Billeder fra det gamle Lemvig, en stor Samling Jydepotter m.v. I den næste Stue findes en Afdeling for Redningsvæsenet med mange Strandingsbilleder og de før omtalte Møbler fra Alexander Newsky. Endvidere findes der en Samling Billeder og Vaaben fra afd. Havnemester A. Rønbergs Oplevelser i Østen under den russisk-japanske Krig 1904-05. I et Glasskab er der en samling af Tekstiler, Beklædningsgenstande m.v., en Model og Billeder af en af de første søgaaende Kuttere fra Lemvig, "Vinterflid" fra 1903 samt en Model af en grønlandsk Kajak. En af Lemvigegnens "kloge Mænd", Kjeld Bjerg fra Lomborg er mindet med Billede og en sølvknappet Vest, som har tilhørt ham. Endvidere er der en lille Afdeling med Billeder og Høfdemodeller. I et tredie Værelse er der et Hornskemagerværksted. I et 4. og 5. Rum er der indrettet en Bondestue fra Tiden 1840-50. Endelig fik man kort før Museets Aabning skænket en gammel Himmelseng, som gennem flere Generationer har haft Plads i St. Borup i Ferring. Derved fik Bondestuerne den Stemning og Samlethed, som hensætter den besøgende til de svundne Tider. Endelig er der i 3 Stuer ud mod Gaarden indrette Vævestue, Landbrugsafdelingen og
Oldsamlingen.
  Aaret efter, 17. December 1941, kom der Brev fra Orla Buhl, hvor han forespurgte, om Museet vilde være villigt til at overtage Tilsynet med Thøger Larsens Mindesten paa Vinkelhage paa visse nærmere Betingelser. I saa Fald vilde man overlade Museet Restbeløbet fra Indsamlingen, 2.000 Kr., som man kunde anvende til Indkøb af nogle Billeder af Niels Bjerre til Ophængning paa Museet. Disse Billeder skulde dog mærkes saaledes, at det kunde ses, at de var Indsamlingsfondens Ejendom. Dette Tilbud blev enstemmigt modtaget. Efter Kunstmaleren Niels Bjerres Død 1942 overlod hans Arvinger en Del af dennes Efterladenskaber til Museet til en eventuel Mindestue, saaledes en Del Bohave, Malerkasser, 3 Staffelier, 2 Malerier, en Blyantstegning og et Litografi. Man havde modtaget flere Ting fra enkelte Familiemedlemmer, bl.a. også Niels Bjerres Dødsmaske. Foreløbig havde man dog ikke noget Rum til en saadan Mindestue. Aaret efter, efter at man havde modtaget endnu flere Ting fra Familien og fra Skuespiller Kaj Holm og Kreditforeningsdirektør Orla Buhl et Selvportræt af Niels Bjerre, fandt man ud af, at der kunde indrettes en Mindestue for Bjerre i Forbindelse med Thøger Larsen-Stuen. Disse Mindestuer vedblev endnu i nogle Aar at være i Centralbiblioteket.
  I 1944 blev der dannet en Byggefond, som skulde anvendes til Opførelsen af en Bygning til Afløsning af den meget gamle og skrøbelige Sidebygning. Allerede Aaret efter var man i Besiddelse af 18.000 Kr. til Formaalet. I 1946 omdannede man Garagen i Husets Vestende til Museumsrum for en Haandværkerafdeling. Nu var ogsaa Frygten drevet over for, at Tyskerne skulde lægge Beslag paa Museet. Aaret efter var Haandværkerstuen færdig og blev delvis monteret med Inventar fra det nedlagte Lillelundske Guldsmedeværksted i Søndergade, ligeledes fra en anden gammel Guldsmedeslægt fra Lemvig, F. F. Erlandsen.
  Efter Ansøgning herfra af 10. April 1945 og Inspektion af Museumsinspektør Chr. Axel Jensen fik Museet her endelig Statsanerkendelse 20. Februar 1948. Nu var det altsaa rykket frem til at blive anerkendt som kulturhistorisk Egnsmuseum omfattende Lemvig By og Skodborg-Vandfuld Herreder, dog maatte man have Venø, som hører til Skodborg Herred, fælles med Holstebro Museum.
  Dyrlæge Stigaard, som havde været en interesseret og dygtig Formand siden Museets Oprettelse, døde 4. Januar 1948. Han nød som Museumsmand stor Anseelse i de sagkyndiges Kreds, og han var blevet optaget i det fornemme gamle historiske Selskab "Oldskriftselskabet".
  Efter Stigaards Død virkede Redaktør Lilholt en kort Tid som Formand, og han blev som Sekretær afløst af Fru Agnethe Fibiger, som ogsaa gjorde et stort Arbejde med Ordningen af Museet. I 1949 blev Bogtrykker Gadgaard Nielsen Formand og er det endnu i 1968.
  I Halvtredserne tog man for Alvor fat paa at faa ombygget den brøstfældige Sidebygning. Man anslog, at det vilde betyde en Udgift paa ca. 100.000 Kr., men omsider lykkedes det at skaffe de nødvendige Penge, og 29. Marts 1958 kunde Bygningen indvies og tages i Brug. Samme Aar, 3. December, blev der i Museets Gaard afsløret en vellignende Buste af Thøger Larsen, fremstillet af Lemvig Billedhuggeren Torvald Vestergaard. Den er, som det blev sagt ved Afsløringen, anbragt saadan, at han "skuer ud over Bakker og Bølger". Det sidste er et Udtryk fra et af hans Digte, som er anført paa Mindestenen for ham paa Vinkelhage. Busten er en Gave fra Lemvig Bank.

Kilde : Lemvig Købstads Historie af J. Søndergaard Jacobsen. Udgivet 1969 af Lemvig Museum.