Biblioteksvæsenet i Lemvig.
Det første Arbejde for at bringe
Byens Befolkning i nærmere Forbindelse med Litteraturen, end det hidtil var sket, da det
var overladt til de enkelte Hjem at anskaffe sig, hvad man ønskede af Læsestof, kom fra
Lærerne, som jo havde lært Ungdommen at læse og derefter gerne vilde, at denne
Færdighed skulde udnyttes paa en god Maade. Der nævnes tre, som særlig har gjort sig
fortjent i saa Henseende. Først maa nævnes Jens Bjerre, der er kendt som en af
Bibliotekssagens Pionerer i Danmark. Allerede som Lærer i Esbjerg havde han arbejdet for
denne Sag, og 2 Aar efter sin Ankomst til Lemvig fik han oprettet Biblioteket her. Det
begyndte 6. September 1902 med en Bogbestand paa ca. 700 Bind og havde det første Aar 262
Laanere og 6.346 Udlaan. Det havde først
til Huse i et Klasseværelse paa Borgerskolen, men et Par Aar efter flyttede man over i
Teknisk Skole, en moderne Bygning, som 1901 var bygget i Søndergade. Her blev der ogsaa
indrettet en Læsestue, som Bjerre selv senere betegnede som en af de smukkeste i Landet.
I 1905 blev der dannet en Sammenslutning, "Danmarks Bogsam- linger". For den
blev Bjerre Formand, og han redigerede Foreningens Blad i 4 Aar. Samme Aar udkom hans
første Bog, "Kamp", og Aaret efter "Dagens Barn". I Aarene efter kom
en Række Bøger, bl.a. Børnebogen "Hans Peter paa Langfart".
Bjerre var altsaa Formand for Biblioteket fra dets Start, men han fik snart
en god Medhjælper i J. P. Andersen, der var kommet til Byen som Kateket, men efter dette
Embedes Nedlæggelse 1898 havde fortsat som Lærer ved Skolen, og da Bjerre i 1908
flyttede til Silkeborg, var Andersen selvskreven til at blive Formand, et Hverv, som han
bestred med Nidkærhed i 20 Aar. Han blev en anset Biblioteksmand, og 1918 blev han ansat
som den første Bibliotekar.
Den tredie, der maa nævnes, er Redaktør Hans Lilholt, der kom til Byen
1896 som Lærer ved Realskolen, og han blev ogsaa som Redaktør ved at have nær
Tilknytning til Skolevæsenet, bl.a. ogsaa som mangeaarigt Skolekommissionsmedlem.
I 1919 blev Biblioteket her Centralbibliotek for Ringkøbing Amt. Dette gav sig Udslag i
stærkt stigende Udlaan, men 1923 blev Holstebro Bibliotek ogsaa Centralbibliotek for en
Del af Amtet, saa Lemvig kun skulde tage sig af den vestlige Del. Lemvigs Omraade kom da
til at strække sig fra Limfjorden i Nord til Amtets Sydgrænse, hvilket vil sige ca. 100
km. For at kunne betjene dette Omraade paa tilfredsstillende Maade sendte man
regelmæssigt Bogbiler ud hver 14. Dag i Tiden 1. September til 1. Maj.
Savnet af egen Biblioteksbygning blev efterhaanden følelig. Allerede i 1922
begyndte Redaktør Lilholt at arbejde med Tanken om at faa
bygget, og der blev grundet et Biblioteksbygningsfond. Da det var vokset til 1200 Kr., tog
et Byggeudvalg fat med Skole- inspektør Ove Kr. Nygaard, som fra 1928 var Biblitekets
Formand i Spidsen, og ved personlig Henvendelse i Hjemmene i Byen og de omliggende Sogne
fik man tilvejebragt yderligere 35.000 Kr. Byraadet stillede sig velvilligt, Borgmesteren,
Viceinspektør N. J. Poulsen, var i sine yngre Aar Medhjælper ved Udlaanet. Grunden var
en Hjørneejendom ved Vasen og Skolegade, hvor der før havde været Gartnerforretning. I
1931 var den smukke velindrettede Bygning færdig. Den var tegnet af Arkitekt Kr. Jensen,
Holstebro, og havde kostet 78.000 Kr. Ny Carlsbergfonden gav 12.000 Kr. til Udsmykning af
Udlaanssalen, og dette Arbejde blev overdraget Maleren Niels Bjerre.
Saavel Bogbestanden som Udlaanet havde gennem Aarene været udsat for en
mægtig Stigning. I 1932 var Bogbestanden 30.013 Bind, og i Aaret 1931-32 udlaantes 91.873
Bind, deraf 55.106 til Landboere. Der var i 1965 34.500 Bind samt et Børnebibliotek med
10.500 Bind. - Biblioteket ophørte 1965 med at være Centralbibliotek.
Kilde : Lemvig Købstads Historie af
J. Søndergaard Jacobsen. Udgivet 1969 af Lemvig Museum.
|
