Orla Buhl var født 13. september 1871 i en af Toftumgaardene i Resen Sogn
nær Humlum Stationsby. Efter Præliminæreksamen 1887 blev han ansat på Herredskontoret
i Lemvig, men efter 2 år her gav han sig til at læse til Dansk juridisk Eksamen og blev
1891 exam. jur. Efter en tid som Byfogedfuldmægtig i Randers blev han 1897 Herredsfuldmægtig
i Lemvig, men fra 1898 til 1926 var han sagfører her. Her blev han 9. april 1899 gift med
Ingrid Jessen, datter af Valgmenighedspræsten i Bøvling og Lemvig ( senere Ødis ) J.A.
Jessen. Buhl viste sig i årene i Lemvig som en habil forfatter, der mestrede den mprsomme
genre, bl.a. kom der jævnlig humoresker af ham i J. Gr. Pinholts Landmandsalmanak og
andre steder.. Hans digteriske evner gav sig også udslag i de år, da han var medlem af
byrådet og formand for Lystanlægget og for Udvalget for Byens Forskønnelse. der blev
på forskellige steder i byen opsat advarselstavler, som han forsynede med verificerde
indskrifter, som han selv forfattede, således ved indgangen til Lystanlægget :
Kun paa Gangen maa du gaa -
Madpapir ej kaste maa.
Blomst og Gren du ej maa bryde -
fler' end du skal synet nyde.
Og på en anden skilt....
Cykling ej tillades kan -
eller Færd med Hestespand.
Barn og gammel hver især -
skal gaa trygt og sikkert her.
Eller som denne...
Zigzag stien fører op
til den høje Bakkes Top
derfra ser du By og Fjord
Glimt af Vesterhav i Nord.
Ved nedkørslen til Vesterbjerg, hvor vejen deler sig med
stationsvejen til højre, fik Buhl rejst en stor sten, hvor der på vestsiden blev
indhugget :
'VIL LOV DU HOLDE OG RETFÆRD ÆRE -
DU SKAL TIL STADEN VELKOMMEN VÆRE'
og på den anden side:
'HVIS DIN VANDEL DU KAN STAA VED -
KOM SNART IGEN OG FAR VEL I FRED'
 
Orla Buhl blev i 1919 tillige direktør for Vest og
sønderjydske Kreditforening og flyttede i 1926 til København, hvor han havde
sagførerpraksis til 1936. Han døde 1958.
|