Begreber

I det følgende er de mest central begreber i plejeplanen defineret.

Grønne områder

Grønne områder omfatter alle områder i Lemvig Kommune, der er tilplantet med den hensigt at skabe grønne rekreative områder eller bare er tilplantet for at danne en ramme om en aktivitet som sportsudøvelse eller forskønnelse af en ellers bar parkeringsplads. Arealerne vedligeholdes af Park- eller vejafdelingen.

Arealtyper

Der er i alt otte arealtyper.
Et område kan arealmæssigt bestå af op til seks forskellige arealtyper:

Disse arealtyper gøres op i m2.

De to øvrige arealtyper er:

Disse arealtyper beskrives som antal og arbejdsfunktioner, og har ikke en arealmæssig udstrækning.

Plejeniveau

Der er 5 plejeniveauer i hver arealtype.
Til de enkelte arealtyper knytter sig op til 5 plejeniveauer, som beskriver det resultat der tilstræbes for arealtypen. Ved at arbejde med forskellige plejeniveauer opnås, at nogle områder bliver forfinede og kulturprægede og andre bliver mere naturprægede.

Plejeanvisning

Plejeanvisningerne beskriver den arbejdsmæssige indsats, der skal til for at nå det resultat, som plejeniveauerne beskriver. For at nå et højt plejeniveau kræves en større arbejdsindsats end for at nå et lavere.

Plejeanvisningerne er retningsgivende, idet det mandskab, der har ansvaret for et arbejdsområde, må træffe de daglige dispositioner således, at den samlede indsats i arbejdsområdet fordeles bedst muligt. Det er vigtigt at have helheden for øje.

Anlægsstandard

Til nogle af arealtyperne er der nedskrevet informationer, der erfaringsmæssigt bruges meget. Det gælder f.eks. opstilling af inventargenstande, som bænke og borde.

Ydre målsætning

Områderne skal så godt som muligt danne en sammenhængende, letopfattelig struktur, som set udefra er karakteriseret ved et bevist valg af buske og træer.


Tilbage...Tilbage til startsiden...Græs...