Kommunal Fiasko

I Lokalavisen kunne man i uge 8 læse følgende: " Nu er det nok !  - Kommuneingeniøren og andre på teknisk forvaltning, må have grus i hovedet ! Først ofrer man ressourcer og penge på at anlægge en skøjtebane på fodboldbanen ved søen, endda i kuperet terræn. En brøler af dimensioner, skabt af en borgmester som vil vise at ting skam udvikler sig i Lemvig centerby." Hele farcen startede da borgmesteren i januar kom på den fremragende idé at skabe en skøjtebane for Lemvigerne, og straks begynder kommunens dygtige ingeniører at planlægge dette, Vejafdelingen ved Lemvig Kommune inddæmmer et område på fodboldbanen ved Lemvig sø. Man pumper vand ind i inddæmningen der skal holde på vandet, men de helt op til 50 centimeter vand har dog ikke tænkt sig at holde sig her, hvorfor man da vandet er delvis forsvundet dagen derpå, må have gang i pumperne igen. Men de fik aldrig held af deres fortagende og det endte da også med at frosten forsvandt og ingen kunstig skøjte bane i denne omgang. Men det "fine" anlæg får dog lov at blive i tilfælde af at frosten skulle komme igen, så kunne man jo prøve lykken igen ! Og frosten kom igen i februar, men nu skulle banen jo bruges til fodbold, så Vejafd. satte nogle mand på opgaven der skulle sørge for at fjerne de mange kubikmeter sand og mange meter sort plastik der var blevet brugt til inddæmningen. Så heller ikke nogen kunstig skøjtebane  i denne omgang ! Lemvig Kommunes Parkafdeling havde derimod mere held med den gamle metode, nemlig feje en bane på søen når det nu alligevel fryser tilstrækkelig til at man kan færdes på søen, det var der til gengæld mange der fik glæde af i modsætning til Vejafdelingens projekt.

 

skoejtebane_002.jpg (27925 bytes)

skoejtebane_001.jpg (29656 bytes)

Denne side er en del af www.lemvig.info